|
||
Zenith International
Et stjernebillede på kvalitet og præcision i mere end 45 år
Zenith International blev stiftet tilbage i 1965 af Aage Thatis Hansen, der gennem alle årene har været på forkant med den hastige og enorme udvikling, som gennem årtierne er sket på den elektroniske front.
|
![]()
|
Her - 45 år efter - står han stadig lige engageret i front for en spændende og hæsblæsende udvikling, som senest har medført hjælp og assistance , der som formål har at formidle kontakt og handel med kinesiske virksomheder. Alt hvad kunderne måtte ønske: Fra nyeste elektronik til beslag og låse !
Fjernøsten har været hjemmebane for Aage Thatis i alle årene, og ikke mindst har japanske og kinesiske kvalitetsvirksomheder været i stifterens søgelys.
Lidt historie - kort fortalt
Zenith International har siden starten i 1965 været førende i at spotte marked og udviklingstendenser - på nudansk "trends".
Vi dykker lidt ned og plukker nogle få glimt fra virksomhedens omfattende C.V.:
1966
TDK-Syncro
Der startes på import af de japanske lydbånd, hvor Zenith i en årrække var eneimportør og i øvrigt det 2. land i Europa, der importerede disse kvalitetsbånd.
1967
ONKYO
Zenith bliver importør til det danske marked af forstærkere, højttalere og pladespillere.
Et mærke, der også dengang gav genlyd !
1970
NAGAOKA
Zenith startede som generalagent og forhandler af nåle, pickup´s og tilbehør fra verdens største producent.
1980
Zenith International i Japan
I de mellemliggende år forhandlede Zenith bl.a. opbevaringssystemer fra det tyske KNOWIN og spolebåndoptagere fra DOKORDER.
I 1980 startedes egen produktion i Japan i samarbejde med udviklingsingeniører fra Nagaoka. Blandt andet blev der udviklet et (patenteret) videorensebånd.
årene herefter
De følgende år bød på samarbejde med bl.a. HOZAN elektronik værktøj i form af loddekolber og udlodningsstationer til radio-TV-branchen.
Zenith blev medstifter af EURAC, en sammenslutning af selvstændige importører fra det meste af Europa, og med hovedvægt på audio/video-tilbehør.
I 1991 blev Zenith generalagent for det tyske KNOPEX, der er specialister i ledninger, connectors, audio/video-tilbehør og avancerede opbevaringssystemer.
Zenith International
2011
Zenith blev eneimportør/- distributør af MISTRAL, som er producent af audio High-End højttalere og rørforstærkere.
MISTRALs produktkvalitet er i dag resultatet af et udvidet samarbejde mellem førende engelske, japanske, kinesiske og amerikanske ingeniører og designere.
Zenith International er fortsat et stjernebillede på kvalitet, service og præcision.
Vi har mange års erfaring, men vigtigst af alt: Vi har
EXPERIENCE FOR THE FUTURE !
|